Influenzavaccination

Den almindelige sæson influenzavaccination er gratis for alle personer over 65 år, førtidspensionister og personer under 65 år, der har en lungesygdom, er hjertesyge, eller har en konstateret sukkersyge med mindst én komplikation, medfødt eller erhvervet immundefekt, eller andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko.

For alle raske personer under 65 år koster den: kr. 250,-

Vi tilbyder at influenza-vaccinere fra den 1. Oktober. Gerne efter forudgående tidsbestilling men det er også muligt at komme forbi uden tidsbestilling.